Forhøring: Fremtidens landskaber og landbrug
Fristen for at komme med input er overstået. Men du kan læse alle input om "Fremtidens landskaber og landbrug" nederst på siden her under Fase 1.
Vi er nu i gang med at vurdere alle input og derefter udarbejder vi et forslag til Plan- og bæredygtighedsstrategi 2023, som skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.
Plan- og bæredygtighedsstrategi 2023 sætter retningen for den fysiske udvikling af Lejre Kommune og fungerer også som et oplæg til offentlig debat forud for arbejdet med den kommende kommuneplan. I løbet af efteråret 2023 vil vi afholde en række borgermøder, hvor der igen bliver mulighed for debat. Hvor, hvornår og hvordan er dog stadig uvist.
Faser
Dine input og idéer
Vi har brug for dine input.
Derfor stiller vi her nogle spørgsmål, som gerne skal sætte tankerne i gang hos dig:
- Hvordan kan du/din landsby/virksomhed/landbrug m.fl. spille ind i kampen om arealerne?
- Hvor har vi de gode landbrugsarealer og hvor har vi arealer, der kan tages ud af landbrugsdrift til fordel for andre formål, eks. lavbundsarealer, skov, natur, rekreative arealer m.m.?
- Hvordan kan du/dit fællesskab m.fl. bidrage til at dette sker?
Giv os dine idéer senest 29. maj
Prik dine idéer og ønsker ind på kortet nedenfor. Du er også meget velkommen til at kommentere eller "like" andres idéer. For at oprette en idé og kommentere på andres, skal du først oprette en bruger med navn og e-mail (klik på "Registrer dig" øverst i højre hjørne).
Vi behandler alle indkomne idéer som inspiration til det videre arbejde med Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2023. Du kan bidrage med dine idéer her på siden indtil 29. maj 2023.

