Stefan Jacobsen•for 2 år siden Til punkt 4.2 Cykel- og gangstier:Vi, en gruppe borgere i Hvalsø, ønsker at fremsætte et høringssvar vedrørende planlægningen af cykel- og gangstier i Hvalsø, med fokus på sikkerhed og fremkommelighed for cyklister. Vores høringssvar gælder både administration/implementering retningslinjerne for cykelstier og cykelstinettet.Fysisk adskillelse mellem cyklister og biler:Vi bifalder, at der er planer om nye cykelstier og er enige. Vi mener, at det er afgørende for cyklisters sikkerhed - og ikke mindst lyst og mod på at færdes på cykel - at der etableres en tydelig fysisk adskillelse mellem cykelstier og bilveje. På nuværende tidspunkt tør mange forældre i kommunen ikke lade deres børn cykle rundt i kommunen på de eksisterende landeveje, da det ganske enkelt er for farligt. Det er ærgerligt, idet det både strider imod kommunens ønske om at forbinde landsbyerne, om at borgerne bruger kommunens mange naturskønne områder og ambitioner om at skabe et godt fritidsliv for børn. De manglende sikre cykelstier holder både forældre, daginstitutioner og skoler tilbage i forhold til at sende børn direkte ud til rekreationsområder og natur, fx Bidstrup skovene, da vejene ud til Bidstrupskoven alle er små, snoede, men tæt befærdede landeveje, hvor der ofte køres meget stærkt.I anlæggelse af nye vejforløb bør forløb og forbindelser af cykelstier være tænkt ind fra starten, så kontakt og kryds mellem cyklister og bilister minimeres. Aller helst ved at cykelstier slet ikke har kontakt med bilveje - her kan man med fordel skele til cykelstinetværket i Albertslund Kommune.Løsninger som de 2 minus 1 veje, eller adskillelse med vejstriber er ikke tilstrækkelige til at sikre cyklister mod farlige situationer med biler.Kritik af eksisterende 2 minus 1 cykelstier i Lejre Kommune:Flere eksisterende 2 minus 1 cykelstier er ikke anlagt korrekt og er ikke komplette, hvilket resulterer i farlige situationer, hvor cyklister kommer i nærkontakt med biler.Det gælder f.eks. de nyligt etablerede 2 minus 1 tiltage på f.eks. strækningen mellem Kisserup og Lejre. 2 minus 1 løsningen kræver et helt lige vejforløb, hvilket ikke overholdes på denne strækning. I situationer med mørke eller tåge har bilister ofte ikke en reel chance for at nå at reagere, hvis de møder en cyklist. Tiltaget skaber dermed en falsk fornemmelse af sikkerhed. Desuden afbrydes cykelstien flere steder, og cyklister tvinges ud på vejen med biler. Alt i alt betyder det, at vejene ikke bruges ret meget af cyklister til trods for tiltaget. Pengene kunne med andre ord være blevet brugt bedre.Fysisk adskillelse som standard:Vi foreslår derfor, at alle nye cykelstier i kommunen som udgangspunkt anlægges med en fysisk adskillelse mellem cykelsti og bilvej, for at sikre cyklisters sikkerhed og fremkommelighed. Dette gælder ikke mindst ved nyanlæggelse af veje. Det må alt andet lige være billigere at gøre det ordentligt fra begyndelsen, end at lave lappeløsninger bagefter.Kritik af infrastrukturproblemer i Hvalsø:Derudover ønsker vi at fremsætte en kritik af nogle af de nyeste infrastrukturprojekter i Hvalsø by, hvor der er problemer med afbrudte cykelstiforløb og uigennemtænkte overgange for gående og cyklister. Disse afbrydelser og overgange skaber farlige situationer for cyklister og gående, forringer fremkommeligheden og resulterer i at mange forældre ikke lader deres børn cykle. og det gælder Der er en række tilfælde og vi ønsker at der bliver indtænkt tilstrækkelige ressourcer til analyser og planlægning, der kan forhindre anlæg af farlige forløb og kryds for cyklister.Konkrete eksempler:Vi vil gerne opfordre til, at kommunen undersøger og forbedrer følgende konkrete problemer med cykelstier i Hvalsø:
Søvej: Ultra smalle cykel/gangstier langs søvej, der øger risikoen for, at man ender på vejbanen; stierne holder pludselig op og man tvinges direkte ud på en smal vejbane; krydset over Søvej ved Hallen hvor cyklister fra området ved Brugsen, der krydser vejen, ender i den forkerte side af Skolevej or derefter må improvisere sig frem. Dette er ekstra farligt, da de fleste af cyklisterne her er skolebørn, der stadig er ved at færdes i trafikken.
Cykelstien der forbinder Hyldegårdsvej og Horseager: Cykelstien, der hver dag benyttes af et meget stort antal skolebørn ender med en lille men stejl bakke ned mod Horseager, som er anlagt sådan at der ofte samler sig vand det sidste stykke (hvilket gør stykket ekstremt glat både vinter og sommer). Horeseager bruges ofte af tung trafik, der efter nyanlæggelsen af Søvej kører denne vej i stedet. Desuden af mange biler i morgentimerne ofte med høj fart. Desværre er det på ingen måde markeret, at overgangen er en hovedovergang for de små cyklister. Der er ikke afmærket med skilte eller som fodgængerfelt, De eksisterende fartdæmpningstiltag er ikke blevet ændret efter anlæggelsen af cykelstien. Det betyder at selvom biler og lastbiler har dæmpet farten lidt, så speeder de op, lige der hvor cyklerne krydser. Det er svært for de nye cyklister, som ofte stadig er lidt usikre på cyklen at skulle bremse helt ned på vej ned af en stejl bakke, der endda ofte er glat. Og selvom der er opsat bøjler, sker det desværre ofte, at børn utilsigtet alligevel ender på vejbanen. Dette skaber livsfarlige situationer hver eneste dag.
SammenfatningVi opfordrer til at kommunen fremadrettet har fokus på at skabe sikre cykelstier ved
At indtænke sikre cykelstier og overgange fra begyndelsen hver gang der anlægges ny vej og nye boligområder.
At både nye og eksisterende cykelløsninger anlægges sådan at cykler og biltrafik adskilles fysisk. Allerhelst sådan at cykelsti ingen kontakt har med bilveje.
At overgange tænkes igennem fra et cyklist/fodgængerperspektiv hver gang der anlægges nye overgange.
At det bliver muligt at cykle sikkert til kommunens naturområder.
Vi håber, at vores høringssvar vil blive taget i betragtning i den videre planlægning af cykel- og gangstier i Hvalsø, så vi kan skabe sikre og sammenhængende cykelstier for alle. Vi er overbeviste om, at det vil få flere af kommunens borgere til at vælge cykel frem for bil og samtidig gøre kommunen mere attraktiv for cykelturister.Med venlig hilsenStefan Jacobsen, Frikøbing 4, 4330 HvalsøAstrid Nonbo, Frikøbing 4, 4330 HvalsøBirthe Sværke Andersen, Frikøbing 2, 4330 HvalsøMichael Skands, Frikøbing 4, 4330 HvalsøPia Refshauge, Frikøbing 11, 4330 HvalsøMichael Skands, Frikøbing 18, 4330 HvalsøMette Gro Ellebek, Hyldebjerg 13, 4330 HvalsøErik Tygesen, Hyldebjerg 13, 4330 HvalsøThorbjørn Rix Bomholt, Sjællandsk Muld, 4330 Hvalsø